Klokken 18:00 åbner Royal Casino dørene får en seriøs omgang julepoker. Der er tre indledende heats i kasinoets store juleturnering, hvor de bedste kvalificerer sig til en finalen på lørdag, hvor vinderen kan forvente at få omkring 200.000 kroner ekstra at købe julegaver for.
Men det er ikke kun vinderne, der får noget med hjem. Kasinoet er i julehumør og belønner de tre spillere der ryger først ud af de tre heats. De ni spillere ryger i en eksklusiv Loosers Lounge - en 9-mands Sit'N'Go, der bliver spillet på lørdag, hvor der blandt andet er en bærbar computer på højkant.
De tre heats er dog fuldt booket op, men ifølge pokermanager Henrik Fammé er der alligevel gode chancer for at få en plads.
"Vi ved af erfaring, at mange springer fra i sidste øjeblik. Der skulle derfor være rigtig god chance for at få en plads, hvis man tropper op på kasinoet klokken 17:30", siger Henrik Fammé til acemag.dk.
Team Ace II skal i øvrigt spille i torsdagens heat!
Royal Casino i julehumør
Acemag.dk