Wilde Wendt tæt på millionerne

Martin Wendt har spillet sig til en plads i finalen i det store William Hill Grand Prix, og det er slet ikke så tosset. Der er nemlig £175.000 til vinderen og det er rundt regnet to millioner kroner!

Turneringen tiltrækker derfor også nogle af branchens allerskrappeste. For at komme i finalen skal spillerne vinde deres knockout-heat, og det var lige netop, hvad Wendt gjorde i aftes. Her var han i karambolage med syv andre topspillere, heriblandt Tony Bloom, Christer Johansson og Roland de Wolfe. Da det hele var overstået var det kun danskeren der var tilbage.
"Jeg spiller virkelig godt for tiden, så de andre skal ramme dagen, hvis de vil undgå at få ørene i maskine", siger en super-optimistisk Martin Wendt til Ace.

Wendt har betalt £6.000 for at deltage i den eksklusive turnering. De otte finalister kæmper om millionerne i morgen aften i Cardiff, Wales.

Good luck!
asd