Tox: Nu skal jeg tilte alt væk

Tox er ude. Og den gjorde ondt - rigtigt ondt.

"Det er en kæmpe mavepuster. Jeg har cruiset hele vejen og holdt mig langt væk fra problemer. Ok, jeg var heldig mod Vivet, men det er også det. Det er altså en saftig skuffelse det her," siger Tox, mens han med sultne øjne får langet en fadøl indover. Der er brug for den lige nu.

Ace vil gerne vide, hvordan man lige umiddelbart kommer ovenpå igen efter sådan en skuffelse.

"Jeg skal hjem og tilte en masse penge væk og drikke mig helt ned. Det har jeg brug for. Det er vel ligesom de folk, som har brug for en boksepude for at komme af med noget. Det her er min måde. Og når jeg så kan se ligeud igen, går jeg i gang med at vinde de tiltede penge tilbage," siger Tox, som midt i skuffelsen dog stadig kan finde noget at glæde sig over.

"Det er min anden EPT, og jeg synes faktisk ikke, at det har været så svært at komme så langt. I skal nok få mig at se helt fremme igen. Det lover jeg," garanterer han.


asd