Ny lov forbyder amerikanere at spille poker på nettet

Der er næppe særlig god stemning rundt omkring i bestyrelseslokalerne hos de største internationale pokersites, efter det er kommet frem at Præsident Bush forventes at underskrive en ny spillelovgivning.

'Unlawful Internet Gambling Enforcement Act of 2006', vil med et slag gøre det ulovligt for amerikanske borgere at spille poker på nettet.

PartyPoker har allerede taget konsekvensen. I en pressemeddelelse fastslår firmaet, at det vil lukke samtlige amerikanske accounts, hvis præsidenten underskriver loven. Firmaet vil så i stedet satse på deres andre markeder, men det vil unægteligt være et stort slag for selskabet og industrien som helhed.

Selskabets administrerende direktør, Mitch Garber, er da også rystet:
"Loven tillader online spil på heste, lotterier og andre former for online gambling, men ikke poker, og det er vi meget skuffet over".

Præsident Bush forventes at skrive under på den omstridte lov inden for 14 dage.
asd