Interessen for den Europæiske Poker Tour (EPT) er virkelig steget indenfor det sidste år.
Her få dagen inden den første turnering i Barcelona skydes igang melder arrangørerne, at de har 400 spillere klar ud af de 480 der er plads til. Sidste sæson var der 325 med i turneringen i Barcelona.
Turneringen i Barcelona har traditionelt haft Skandinaver med helt fremme - I første sæson vandt svenske Alexander Stevic, og sidste år blev svenske Christer Johansson nummer to, finske Patrik Antonius nummer tre, svenske Patrick Mortensson nummer fire, danske Gustav Hansen nummer fem og svenske Andreas Bergström nummer seks.
"Vi ser frem mod ny skandinavisk fremgang på Europa Touren og forhåbentligt allerede i Barcelona. I år får de dog konkurrence af internationale giganter som australske Joe Hachem og Humberto Brenes fra Costa Rica," siger Michael Holmberg, ansvarlig for PokerStars i Norden.
Du kan følge turneringen i vores blog på acemag.dk fra på fredag d. 15/9
Stor interesse for EPT-turneringerne
Acemag.dk