Det var længe uvist, om et af Danmarks største navne Morten Erlandsen, Pokergirl, kom til at spille årets WSOP. Især store problemer med ryggen var ved at sætte et stopper for dette.
I sidste ende var en fysioterapeut og nogle simple rygøvelser nok til at Morten var fit nok til at kunne stille op. WSOP blev dog i denne omgang ikke den store succes for Pokergirl, og hverken i Main Event eller den mindre event, han deltog i, resulterede i cashouts.
Ace har talt med topspilleren her en uge efter, det hele sluttede.
"I denne lille turnering jeg deltog i, var blindstrukturen temmelig hurtig og man skulle have sine chips ud og arbejde. I et klassisk "race" med AK mod 99 taber jeg største delen af min stack, og så var det hurtigt slut. I Main Event sidder jeg egentlig ved et godt bord, men ser ikke ret mange hænder i lang tid. Da jeg endelig samler KK op, kommer jeg all-in på floppet mod en svag spiller, der tidligere havde overspillet sine hænder. Denne gang havde han dog desværre ramt sit set.", siger Morten Erlandsen til Ace, og tilføjer:
"Cashgame blev der ikke meget af i Vegas. Jeg spillede to gange derovre, men er simpelthen blevet vænnet til det hurtige spil på nettet. Herovre spiller de jo næsten kun 10-mands borde, og så hurtige er dealerne altså ikke. Så Vegas blev faktisk mest til en god ferie."
"Nu vil jeg nyde at være tilbage, men skal selvfølgelig spille DM. Jeg regner med at spille satellit i Odense, og København hvis det kikser i Odense", afslutter Morten.
Så kan man så overveje om man vil køre en omvej for at undgå pokertøsen.
Det blev mest til ferie
Acemag.dk