Seks danskere i kamp om WSOP-armbånd

Når det i aften dansk tid går løs med slutspillet om WSOP-event 37, er hele seks danskere stadig med i feltet af de 157 deltagere - som kan drømme om det eftertragtede armbånd og de omkring 4,5 mio. kroner i førstepræmie.

Lige nu er Jesper Petersen bedst inde med 23,600, hvilket er omkring average af de tilbageværende spillere, tæt forfulgt af Ricki Nielsen, Steffen Dam og Nicolai Vivet, der alle ligger omkring de 22,000 chips, og derfor har noget at arbejde med, inden der skal spilles ned til finalebordet i de sene aftentimer.

Værst ser det ud for Brian Jensen og Ole Uldael, som er blandt de sidste i feltete – og derfor er tvunget til at handle hurtigt. Uanset hvad kan de to og de fire øvrige danskere glæde sig over minimum 20.000 kroner for at være nået blandt de sidste 157 spillere af i alt 2.800 startende.

I pengene kom i øvrigt også Daniel Smits Bertelsen fra det danske PokerTeam med sin 210. plads og omkring 13.000 indspillede præmiekroner.

asd