Med kun tre dage til starten på main event ved dette års World Series Of Poker, er mange af de danske deltagere ved at være på plads i Vegas.
Hele Pokerteam.dk ankom i sidste uge og har efter eget udsagn indlogeret sig på et mindre slot lige uden for byen. Foreløbigt er det kun Mark Petersen fra teamet der har været i pengene. To mindre placeringer er det blevet til.
Indtil videre er de danske topscorer Jack Rosenfeldt og Lars Hansen der begge har vundet omkring 250.000 kr. i årets WSOP. Andre danskere der er sluttet i pengene er: Carl Hostrup, Dan Pedersen, Jan V, Jeppe Mikkelsen, Claus Vallø og Peter Fischer.
Peter Fischer er i øvrigt blandt de sidste 56 spillere der er tilbage i event#36, $1.500 Limit Hold'em Shootout og har foreløbigt sikret sig $7.153.
Det store danske ryk ind kommer de næste par dage, hvor de mange danskere der skal spille main event lander i Las Vegas.