Dansker bag Polsk World Cup sejr

Dansker bag Polsk World Cup sejr

I weekenden blev finalen i PokerStars ”World Cup Of Poker” 2006 afholdt. Turneringen var for hold og der var 46 hold fra 39 lande, med i kampen om de $200.000 der var i præmiesum.

USA, Canada, Israel og Polen var de hold, der havde kvalificeret sig til finalen i Barcelona.

Dansk/Polske Philip Hilm, som tidligere i år blev en flot nummer tre i EPT-turneringen i København, var holdkaptajn for det polske hold, og det skulle vise sig, at det var et stærkt hold han havde fået samlet. Polen vandt nemlig titlen og $100.000 til holdets fem deltagere.

På forhånd var USA og Canada, med Isabelle Mercier som holdkaptajn, favoritter, men det godt sammentømrede hold fra Polen, trak altså det længste strå.

Philip Hilm var stolt af sit hold efter sejren. ”Der var ikke nogen af mine holdkammerater, der har deltaget i store turneringer før, men gutterne spillede en rigtig god turnering og formåede at stå for presset, så jeg er stolt af dem,” fortæller holdkaptajnen.

Resultatet af finalen:

1. Polen $100.000
2. USA $50.000
3. Canada $30.000
4. Israel $20.000

asd