De to danske deltagere på finale-bordet, ved WPT-turneringen i Paris, er så småt ved at gøre sig klar til mødet med blitz-lysene, de snurrende kameraer, og Mike Sexton samt Vince Van Patten.
Christian "Frimærket" Grundtvig glæder sig til dagens finale. "Jeg tror ikke jeg bliver påvirket af at der er tv på. Vi er jo meget lige i chips, så jeg vil afvente, for så at se hvad de andre vil og kan,".
Christian tror, de to finske spillere bliver hans farligste konkurrenter. "Jani og Thomas skal jeg nok undgå, at støde hornene sammen med fra start. Det er gode spillere, som man skal have respekt for".
Pokerteam.dk´s repræsentant i finalen mærker tydeligt opbakning fra sit hold. "De er næsten mere oppe og ringe end jeg er, men det er dejligt at mærke deres støtte. Jeg går 100 % efter 1. pladsen til drengene," slutter et ny-sminket frimærke.
Også Henrik Witten er klar til kampen om WPT-titlen. "Jeg har taget det hele meget roligt, så jeg tror bare jeg skal bruge 10-15 minutter til, at vende mig til hele setup´et, og så kører jeg derudad.
Witten spår om dansk sejr. "Jeg håber selvfølgelig at jeg vinder, men Christian er en god spiller, så han er mit bud på en vinder i dag".
Final-table går i gang kl.14, og vi følger de to danskere tæt hele aftenen.
Præmiestruktur:
1 € 712.500
2 € 356.250
3 € 243.750
4 € 168.750
5 € 131.250
6 € 93.750
Witten & Grundtvig er klar!
Acemag.dk