Kom med på Team Ace

Så er vi endelig klar. Sammen med betway.com  etablerer vi nu Team Ace. Det er muligt for alle vores brugere at komme med på holdet. Kvalifikationen starter den 15. juni. Og de vil kunne ses hos Betway senest mandag den 13.

Ideen om Team Ace blev født i vinters på forummet her på acemag.dk. Siden er ideen blevet vendt og drejet på redaktionen, derefter gik jagten på en sponsor i gang. Nu er det hele imidlertid klart. Koncept og sponsor er på plads.

Hvordan kommer jeg på Team Ace?
Kvalifikationen til Team Ace kører hele sommeren på betway.com. Her vil der hver torsdag klokken 20.00, blive spillet en freeroll-turnering. I disse turneringer bliver der hver gang givet point til de 10 bedst placerede spillere ud fra denne skala:
Nr.
1 25 point
2 20
3 16
4 15
5 12
6 10
7 7
8 5
9 3
10 1  

Der vil hver fredag være en opdateret rangliste på www.acemag.dk, så man kan følge med i, hvor i feltet man ligger. Kvalifikationen kører over otte torsdage, frem til den 3. august. De fire spillere, der til den tid ligger øverst på listen, vil hele efteråret udgøre Team Ace.

Hvad får jeg ud af at være på Team Ace?
Når holdet er sat, er det op til de fire deltagere at spille penge i kassen. Dette gøres ved, at de får betalte sæder i minimum tre live-turneringer i løbet af efteråret. I disse live-turneringer beholder man selv 80% af gevinsten, mens de sidste 20% går til holdet. Live-turneringerne ligger på et buy in på mellem 2000-4000 kroner, og afholdes på et Kasino enten herhjemme eller i Malmø. Deltagerne står selv for transport, på nær hvis det bliver i Malmø, så betaler Ace turen fra København.

Udover at deltage i live-turneringene, vil deltagerne også løbende få gratis buy ins i de store turneringer på Betway, her beholdes hele gevinsten selv.
Undervejs i hele perioden vil der blive arrangeret forskellige ting med deltagerne på Team Ace.

Hvad hvis jeg misser kvalifikationen?
Så fortvivl ikke, for når holdet er sat, starter samtidig kvalifikationen til det næste Team Ace, der skal fungere vinteren over. Her kører vi efter samme koncept.
Den 17. august starter kvalifikationen til det næste hold (deltagerne på det allerede eksisterende Team Ace må selvfølgelig gerne prøve at kvalificere sig igen). Denne kvalifikation løber frem til den 26. oktober, hvor sidste heat spilles. De fire spillere der ligger øverst på ranglisten, danner så det nye Team Ace.

Bonus:
Vi regner selvfølgelig med, at der bliver spillet nogle penge i kassen (de 20%). De penge bruges til at købe den/de spillere, der har klaret sig bedst i live-turneringerne for de to hold, ind i EPT i København sidst i januar. Er der ikke penge til det, betaler Ace/betway for sædet til den bedst placerede Team Ace-spiller. Kommer det til en gevinst ved EPT’en, beholder man også her 80% og resten af klubkassen.

Derudover bliver der holdt en stor julefrokost for Team Ace sammen med resten af Ace-holdet.

Så nu er det bare at komme i gang med at spille sig på holdet!!

asd