Tre danskere med i den ultimative freeze out turnering

Alene at læse om denne turnerings setup burde få det til at risle koldt ned ad ryggen på enhver.

En pokerturnering på et isslot, hvor de spillere, der ryger ud af turneringen kan få lov at købe sig ind igen, hvis de smider et stykke tøj.

Men først skruer vi lige tiden tilbage til november 2005. Her afholdt InterPoker for første gang Extreme Poker turnering, som blev afholdt i 10 meters dybde i havet ud for den caribiske ø St. Kitts. Den gang blev bedste pokerspiller med iltmaske på ryggen finnen Juha Helppi.

Som vinder fik Helppi lov at vælge næste location for Extreme Poker, og han valgte selvfølgelig kulden i det nordlige Finland. Til begivenheden byggede man allerede i december  verdens største isslot ved byen Kemi. Og de konstante frostgrader taget i betragtning, er det ikke mærkeligt, at slottet stadig står.

Helppi deltager sammen med Robert Varkonyi og Pete "The Beat" Giordano, samt tre online kvalificerede, som alle har vist sig at være danske!

Ace rejser med til det nordlige Finland og dækker begivenheden.

asd