Tabte 62 mio. på fire timer

Det gik helt skævt i nat dansk tid, da den pokerspillende texanske milliardær Andy Beal for tredje dag i træk blev flået for millioner af kroner i Las Vegas.

Hele 10 millioner dollars (ca. 62 mio. kroner) tabte milliardæren til pokermaskinen Phil Ivey efter de to spillere igen i nat var gået op til at spille 50.000-100.000 dollars limit.

I første halvdel af nattens match var Andy Beal ellers oppe i et plus på op til to millioner dollars, men det overskud forsvandt i løbet af tre hænder. Herefter rev Phil Ivey yderligere 10 millioner dollars fra Beal i løbet af kun fire timer.

Nu siger Andy Beal, at han aldrig mere gider spille poker, men hvem ville også gide det, hvis man lige havde tabt 103 millioner kroner på tre dage.

asd