Det blev desværre ikke til nogen særlig god søndag aften, da Frederik Hostrup i aftes deltog i to store turneringer på henholdsvis PokerPlex og PartyPoker.
Fire Ace-abonnenter havde ellers via lodtrækning fået procenter på Hostrup, men desværre blev det for en gangs skyld til en temmelig kort affære for online-eksperten, der allerede måtte vinke farvel i turneringen hos PokerPlex efter knap to timers spil.
Hostrup var ellers godt med, men blev bad beatet, da han med to damer på hånden kom all in preflop mod to tre'ere. En tre'er ramte på river.
Turneringen på PartyPoker blev en endnu kortere fornøjelse. Hostrup fik store kort fra starten, men blev hver gang overhalet. På sidste hånd var han inde med 99 på hånden mod A3, og denne gang faldt et es på river.
"Det var en sur aften med mange hård river-beats, og nu da det ikke blev til nogen gevinst til Ace's læsere, håber jeg, at vi snart gentager seancen," sagde Frederik Hostrup i aftes efter sine exits.
Update...
Ærgeligt nok for de fire Ace-abonnenter, men godt for Hostrup, så viste det sig ikke at blive så skidt en aften endda. Frederik Hostrup deltog nemlig også i turneringen på PokerStars og blev en flot nummer fem i turneringen...
Skuffende Hostrup-night
Acemag.dk