Det er lige før historien om Tom Hanks og Meg Ryan i filmen ’You’ve Got Mail’ blegner helt ved siden af eventyret om de to pokerspillere Jackie Johnson og Gary Suffir.
En aften logger de to spillere ind på PartyPoker.com for at spille lidt Omaha Hi-Lo, og netop her må kærlighedsguderne have spillet dem et puds for at få de to til bords sammen, skriver CardPlayer.
Af de utallige borde de kunne vælge imellem, vælger de begge bordet, der kommer til at ændre deres liv.
Som enhver anden kunne have gjort det, overværer 27-årige Jackie den 28-årige advokat Gary spille en pokerhånd, og her bliver han i den grad bliver bad beatet af en anden spiller, der bliver reddet af et mirakelkort.
Og ikke nok med det, så begynder den anden spiller oven i købet at svine Gary over chatten for at spille dårligt.
Jackie forsvarer Gary under diskussionen, og de to begynder at chatte via PartyPoker. I tre måneder taler de sammen online, når de hver især spiller, og fire måneder efter Garys bad beat, sætter han sig ombord i et fly til Jackies hjemby, Las Vegas, for at møde sin online-pokerven. Seks uger efter besøget flytter Jackie til New York, hvor Gary arbejder.
I ægte spillestil skal de to turtelduer nu så endelig giftes til marts i Las Vegas. Og hvor ellers skulle bryllupsrejsen være end ombord på PartyPokers Million Cruise, der lægger fra land en uge senere