Den pokertossede amerikanske milliardær Andy Beal er slet ikke til at holde væk fra Las Vegas. Lørdag aften tog han et fly hjemme fra Dallas til spillebyen for atter at tage kampen op mod The Corporation.
Beal annoncerede ellers så sent som i forrige uge, at han var færdig med at spille poker for altid, men den beslutning holdt ikke længe, og han er altså nu tilbage for at spille high stakes poker - 50.000/100.000 dollars limit - med nogle af verdens i særklasse bedste pokerspillere.
Og hvilken start Mr. Beal fik på førstedagen, søndag, da han lammetævede Jennifer Harman for fem millioner dollars. Dermed vandt han det tabte beløb tilbage fra forrige uge og mere til. Noget tyder således på, at milliardæren ikke er den rene hajføde.
Oprindelig skulle Beal senere i dag (mandag morgen amerikansk tid) møde Todd Brunson, men da han ikke er nogen morgenmenneske tropper legenden og Todds far, Doyle Brunson, op i stedet.
Vi holder naturligvis øje med kampen fra sidelinjen og vender tilbage med en opdatering. Matchen er denne gang skemalagt til seks dage.
Beal smækker profferne
Acemag.dk