Den danske EPT-vinder Mads Andersen har underskrevet en aftale med spilleselskabet Betsson, og trækker nu sammen med andre stærke pokerspillere og skønheder i Betsson-trøjen.
”Betsson har samlet et meget stærkt hold, og det vil jeg gerne være del af. Min gode ven Peter Davidsen er også en del af holdet. Selvom poker er et individuelt spil, kunne det være sjovt at skabe nogle resultater for mig selv og holdet,” siger Mads Andersen, der selvfølgelig også er glad for, at få lidt hjælp til det økonomiske omkring turneringerne. Spilleselskabet vil ikke ind på økonomien i aftalen udover, at Mads Andersen bliver en af selskabets bedst betalte spillere.
”Vi er super glade for at få Mads på holdet. Han er i topform i øjeblikket og er generelt en bundsolid spiller, der spiller dejligt aggressivt. Og alt i alt har Team Betsson aldrig været stærkere, så vi satser stort i Deauville,” fortæller Rune Brandt, dansk talsmand for Betsson.
Seneste skud på stammen er blevet unge Søren Kongsgaard, der i aftes vandt Ace/Betsson konkurrencen om et sæde i Deauville. Han er nu også klar til at trække i trøjen.
Mads Andersen i Betsson trøje
Acemag.dk