Hachem vil ikke booste redaktørs ego

Den svenske pokerspiller og pokerredaktør, Ken Lennaárd, vil ikke give penge til velgørenhed. Det har verdensmester Joe Hachem ikke meget til overs for. 

I går kunne Ace afsløre, at Joe Hachem havde sagt til Ken, at de godt kunne spille, men kun hvis det var om $100.000, og kun hvis pengene gik til velgørenhed.

Den melding har nu fået Lennaárd til at vise en knap så sympatisk side af sig selv offentligt.
"Jeg vil godt smide $50.000 på bordet, men så vil jeg også beholde hele gevinsten hvis jeg vinder. Jeg vil ikke spille poker for velgørenhed" siger han til den svenske Expressen avis i dag.

Joe Hachem mener, at det understøtter hans teori om at Lennaárd kun er ude efter omtale.

"Moneymaker slog ca. 1000 spillere for at vinde WSOP. Raymer slog omkring 2600, jeg slog over 5000 spillere. Hvis vi skulle stille op til det ene tåbelige privatcirkus hver gang en eller anden ukendt spiller forlangte det, kunne jeg ikke bestille andet. Jeg vil gerne spille mod folk, men jeg mener, at vi så skal sørge for at andre får gavn af pengene. Derfor syntes jeg at vi skal donere dem til kræftforskning, hjælp til børn, uddannelse eller lign. Men hvis Ken ikke vil det, gider jeg ærlig talt ikke spilde tid på at booste hans ego i de svenske medier," siger Hachem til Ace i dag

asd