Pamela ER populær... ingen tvivl om det. Og specielt på nettet har livredderen i den røde badedragt trukket vognen som en af de tunge heste når listen af mest populære søgeord offentliggøres hvert år.
Men nu har den smukke livredder fået skarp konkurrence af det hurtigst voksende søgeord de sidste år…POKER. Før i tiden var det navne som Hilton, Spears og Kournikova der fik kablerne hos søgemaskinen Lycos til at gløde, men med sin flotte fjerdeplads er poker godt på vej til at skubbe de tre blondiner ned fra piedestalen.
Faktisk har Poker fået betegnelsen som årets ”Hippe” ord – en betegnelse begrebet også fik i 2004. Poker har også ligget konsekvent på top 50 listen over de mest søgte ord på Lycos i mere end 86 uger – i træk vel at mærke.
I kategorien – sport – er der absolut intet der trækker flere hits end poker. Så mon ikke det er på tide at man ændrer holdning og bare kalder poker for sport.