Devilfish på det store lærred

En af Europas største pokerstjerner går nu til filmen. Dave ”The Devilfish” Ulliot, skal spille hovedrollen i en kortfilm kaldet ”Poker Face”. Filmen bliver optaget i London på det fashionable Sportsman Casino. Filmen handler om det massive pokerboom Europa har oplevet de sidste par år.

Plottet: Johnny der er født med det perfekte pokerfjæs. Han udtryksløse mimik gør at han er i stand til at skrabe store summer til sig som pokerspiller. Langsomt arbejder han sig op og står til sidst ansigt til ansigt mod selveste Devilfish.

Devilfish er kendt på den europæiske pokerscene som en ultra karismatisk fyr. Hans ligefremme og gennemførte stil kom til udtryk i sommers til World Cup i Heads-up i Barcelona, hvor han midt i en turnering rejste sig, gik over til et klaver der stod midt i Casinoet og gav et Elvis nummer for alle deltagerne.

asd