Dagens spiltip fredag 2/11: Tennis og Snooker

Dagens spiltip fredag 2/11: Tennis og Snooker

Dagens spiltips fredag 2. november - Tennis Top-Chance og Snooker.


Gårsdagens tip var helt ved siden af. Vinci gjorde kort proces med Hsieh. Samtidig smed Sousa  en 4-1 føring med to breaks i første sæt væk, samt en 3-0 føring i tiebrek  imod Reister, der vandt de næste syv bolde i træk. Andet sæt blev en walkover, hvilket betød en dag med stort tab.
 
Jeg bliver ved tennis i dag, og så ser jeg nærmere på semifinalen i den store snookerturnering The Championship i Kina, hvor verdens bedste er samlet for at spille om 600.000 pund plus en masse point til verdensranglisten. Her spilles den anden semifinale tidligt lørdag morgen/formiddag.

18:30 Challenger Eckental Grega Zemlja –Ernests Gulbis
Tip: 1 Odds 2,0 hos bet365
Indsats: 700 kroner
Udbetaling: 1400 kroner

Jeg er af den mening, at oddset på den 26-årige Zemlja er alt for højt. Han ligger som nummer 51 på verdensranglisten, nøjagtig 100 pladser bedre placeret end Gulbis, der er nummer 151. Samtidig er han i forrygende form. Det bedste bevis var finalepladsen i den store turnering i Wien forrige uge, hvor han tabte finalen til nummer otte i verden Del Potro. På vejen til finalen slog han stærke spillere som Haas(21), Tipsarevic(9) og Malisse(60). Den hårdtslående slovener har virkelig forbedret sit spil i år, hvor han ikke kun lever på sin gode serv. Hans returneringer og netspil er i den grad blevet forbedret, så det ikke er usandsynligt, at han i 2013 kan nå i top 30. Hans statistik 48-23 og fire finalesejre i 2012 fortæller meget godt om den gode udvikling, han er inde i.  Dagens modstander Gulbis er og bliver en af de medst ustabile spillere overhovedet på hele turen. På gode dage kan han spille op med top10 spillere, men på hans dårlige dage, hvis han ikke gider, taber han også til nummer 400 i verden.  Disse dage er der desværre alt for mange af. Jeg har i nogle tilfælde haft ham mistænkt for matchfixing ala Davidenko. Her i Eckendal skal han være glad for overhovedet at stå i kvartfinalen i dag. I anden kvalifikationsrunde til denne turnering tabte han til sin landsmand nummer 373 i verden Juska i to sæt. Men han var så heldig at komme ind i hovedturneringen efter et afbud. Dette gir et meget godt billede af ham. Jeg ser Zemlja som favorit i dag. Jeg har svært ved at se, hvorfor Gulbis skulle være bedre på det tæppe, der spilles på i Eckendal. Begge befinder sig godt på hurtige underlag. Men Zemlja er pt. den bedste spiller af de to. Derfor skal dette tip ha et stort udstik.

Lørdag 07:00 Snooker Shaun Murphy – Neil Robertson

Tip: 1 Odds 2,18 hos YAYbet
Indsats: 300 kroner
Udbetaling: 654 kroner

I semifinalen i The Championship mødes verdens nummer fem Murphy og nummer syv Robertsson. Jeg synes, YAYbet har gjort Robertsson til alt for stor favorit i denne kamp. Det er en kamp, der efter min opfattelse er helt lige. Begge har spillet sig let hertil uden at være i de store problemer. Murphy har dog med Fu, Higginsson og specielt Ding mødt stærkere modstander end Robertson, der har været oppe imod Day, Stevens og det kinesiske vidunderbarn Haotian. Jeg så lidt af den sidste kamp, hvor Haotian i flere frames forærede Robertson sejren. Det skal han ikke regne med imod Murphy. Begge spillere har et højt niveau og jeg forventer en lang og jævnbyrdig kamp om, hvem der skal udfordre Judd Trump i finalen. Der spilles bedst af 17 frames, og oddset på Murphy er absolut spilbar.

Held og lykke!

The mute Tipster

asd