Jamie Gold-sagen er afgjort

Efter lang tids tovtrækkeri ser det endelig ud til, at der er kommet en afklaring på fordelingen af WSOP 2006-vinder Jamie Golds 12 millioner dollars. Ifølge nyhedsbureauet AP har Jamie Gold og Bruce Grispin Leyser nemlig indgået en aftale om at ordne sagen uden rettens indblanding. Hvad det så betyder, kan vi selvfølgelig kun gisne om, men det lugter langt væk af, at Jamie Gold alligevel må til lommerne...

Sagen kort 
Siden Gold vandt den enorme præmie ved at besejre 8.722 spillere, har den ene halvdel af hans gevinst været låst inde, da han efter sigende havde lovet halvdelen af en eventuel gevinst til fjernsynsproduceren Bruce Crispin Leyser.

Efterfølgende anmeldte Crispin Jamie Gold, da han mente, at han retmæssigt havde gjort sig fortjent til halvdelen af Golds gevinst. Gold skulle sikre kendte ansigter til at spille WSOP Main Event for Bodog, og i modydelse havde Bodog altså givet Gold et buy-in til turneringen. Da det i stedet var Leyser, som fik aftalen om de kendte ansigter i hus, mente Leyser, at de to var blevet enige om, at dele Golds sæde. WSOP-vinderen bekræftede aftalen telefonisk morgenen inden WSOP finalebordet, men ifølge Gold var det ment som en gave, og gaver er ikke juridisk bindende i USA, og derfor var Gold i sin gode ret til ikke at give Bruce de mange millioner dollars.

Ace følger sagen tæt, og vil bringe nyt så snart der sker en udvikling i sagen. 
asd